Samfundsfag

Lærevejledning Samfundsfag.

 

Indledningen er grundloven som den er i dag sammenlignet med den første fra 1849, det kan så bruges som opslag.

 

Bogen er tilført kapitel 12 og 13 netop til samfundsfag, fordi man siger at man skal udskifte Konge med enten Regering eller folketing, i disse kapitler gennemgås så konsekvensen af dette. Kapitlerne 22 og 23 er kongens begrænsninger og magt, og det er også tiltænkt samfundsfag.

 

Den første grundlov var jo den mest demokratiske vi nogensinde har haft, nok fordi Frederik den 7 ikke var så interesseret i kongemagt, som de næste konger var.

 

I kapitel 15 kan man se at de første ændringer, giver kongen den tabte magt tilbage, tronfølgeren kommer i statsrådet, (Christian d.9 må have været inde over) og borger paragrafferne forsvandt, det skyldes at vi skulle overholder Wienertraktaten, og derfor ikke havde ret til at bestemme over hertugdømmerne, man kalder ændringerne fra 1855 og 1863 for de enevældige grundlove.

 

Ved ændringen i 1866 kom borgerparagrafferne tilbage, men den opnåede kongemagt forsvandt ikke, ved at ændre den øverste politiske leder fra Premierminister til Conceilpræsident, kunne man give indtryk af at der ikke var en massiv kongemagt. (men det betød kun at kongen ikke kunne fyre Conceilpræsidenten) I 1915 var det for at ændre omkring finanslovene, men man gav også kvinderne stemmeret, samtidig får man rettet ”fejlen” nederst på side 81, så kongen igen får den absolutte magt over samtlige folkevalgte tilbage, og vi så det brugt, da Christian d.X fyrede Zahle.

 

Man skal være opmærksom på at politiske forlig ikke er lovtekst, og at det netop derfor var vigtigt at få rettigheder ind i grundloven i 1939 da Hitler stod tæt ved grænsen og han forfulgte både Jøder og Kommunister. Derfor forsøger man at få det ind i grundloven at ingen kunne fængsles for sin politiske eller religiøse overbevisning §76, samt man vil give et mindretal ret til at kræve et lovforslag ud til folkeafstemning §60, disse paragraffer kalder jeg derfor Hitler paragrafferne. De kom rigtigt ind i 1953, da den fra 1939 jo aldrig kunne godkendes, fordi der var for få der stemte, også derfor nedsatte man stemmeberettigede fra 45% til 40% i 1953.

 

Det det skete efter påskekrisen viser så hvordan kongemagten ændrede sig lovmæssigt, i kapitlet om 1953 kan man se, at ændringerne ikke var som folk gik og troede det var, for kongemagten bliver ikke lovmæssigt mindre tværtimod. (det beviser at kongemagten stadig er reel, der er jo ingen grund til at gøre magten større hvis den ikke skal bruges) Bemærk her specielt ændringen i §14 samt i §32 stk.2 og 3 disse ændringer er en konsekvens af påskekrisen. Men også ændringen i §64 giver kongen mere magt og udvander yderligere 3 delingen.

 

Man skal også være opmærksom på at der ikke med den nuværende lovtekst er en tredeling af magten, derfor har jeg i kapitel 25, om hvordan jeg helst så at grundloven så ud, lavet en rigtig 3 deling af magten, så man kan se problemet.

 

Det domstolene bruger når de dømmer er lovteksten primært, og ikke politiske henstillinger, for de har ikke, og vil aldrig får retsgyldighed, uden en lovændring, det står der jo også tydeligt i grundloven at domstolene skal dømme efter den gældende lov. Også derfor blev §19 taget i anvendelse i stedet for §20 i grundlovssagen hvor nogle borgere havde stævnet regeringen om afgivelse af magt til EU, som jeg forklare i de indledende kapitler. Også dette viser at kongemagten stadig den dag i dag er reel. (da dommen faldt efter dronningens nytårstale)

 

Den næste bog EUs historie, er langt mere historie end denne, og kun med paragraffer til sidst, samt i bind 2, senere vil så komme en bog om politisk styring.